top of page

Akupunktur

AKUPUNKTUR

 

Akupunktur er en effektiv behandlingsmetode, som bruges til at behandle en bred vifte af tilstande, og hvor behandlingen sigter på at fremme kroppens naturlige evne til at skabe balance og dermed helbrede sig selv.

Bemærk at selvom akupunktur betragtes som alternativ behandling har WHO anerkendt akupunktur som behandling til en lang række lidlser.

 

I TCM (Traditional Chineese Medicine) ses krop og sind som forbundne, hvor fysiske og mentale tilstande påvirker hinanden, og man fokuserer på at finde den underliggende årsag til ubalancer fremfor blot at behandle symptomer.

 

Behandlingen starter med en konsultation, der inkluderer samtale om symptomer, ønsker og mål. Der stilles en TCM-diagnose ved blandt andet at kigge på tungen, mærke puls, og ved at trykke på udvalgte punkter på kroppen, for at vurdere kroppens tilstand og ubalancer.

 

Herefter ligger du med nålene i 20-30 minutter.

 

Antallet af behandlinger afhænger helt at symptomets karakter og varighed. Men som udgangspunkt skal man kunne mærke en forbedring indenfor de første 3-5 gange.

 

Behandlingen kan suppleres med:

Cupping

Gua Sha

 

Lidelser som med fordel kan behandles med akupunktur, er blandt andet:

Alle former for smerter

Angst

Allergi

Bihulebetændelse

Depression

Eksem

Gigtsygdomme i led og muskler

Hovedpine/Migræne

Hormonelle forstyrrelser

Immunsygdomme

Kredsløbsforstyrrelser

Lidelser i sanseorganer

Mave og tarmlidelser

Rygsmerter

Stress/uro

Søvnløshed

Svimmelhed

 

Listen er ikke endegyldig, så ring gerne og få en snak, hvis du er i tvivl om hvorvidt akupunktur kan hjælpe dig.

 

Skalp akupunktur

Vores akupunktør anvender desuden skalp akupunktur (Yamamoto New Scalp Acupuncture), som er meget effektiv ved smerter og med omgående virkning. Skalp akupunktur er desuden virksomt ved neurologiske lidelser, hvor mange oplever, smertelindring, øget bevægelighed, forbedret motorik, og dermed forbedret livskvalitet.

 

Diagnosen stilles ved tryk i albue bøjningen eller på halsen, og nålene sættes i hovedbunden.

 

Ved smertetilstande anbefales det at få 4-5 behandlinger over ca 14 dage. Er der tale om kroniske smertetilstande som fx leddegigt vil det være nødvendigt med opfølgninger ind imellem.

 

Ved neurologiske lidelser anbefales det at starte med 2 behandlinger om ugen i 3 uger, 1 behandling om ugen i 2 uger, for så at finde et interval der passer den enkelte.

 

RAB

Vores akupunktør Denise er, ved siden af sin fysioterapeut autorisation, RAB-registreret akupunktør og medlem af PA (Praktiserende Akupunktører), hvilket er din garanti for en veluddannet akupunktør og hvor der kræves løbende efteruddannelse samt opdateret førstehjælpskursus.

 

Vær opmærksom på at Denise kun tilbyder akupunkturbehandlinger udenfor sygesikringen og ikke i forbindelse med fysioterapibehandling.

 

Akupunktur som supplement til fysioterapi

Akupunktur kan også anvendes som et supplement til fysioterapi.

Her vil der ikke blive stillet en TCM-diagnose, idet akupunkturbehandlingen først og fremmest stiler mod symptombehandling, altså at nedsætte smerter her og nu, samt løsne muskelinfiltrationer, så den fysioterapeutiske behandling lettere kan gennemføres.

Fysioterapien (øvelser og/eller manuel behandling) vil være den primære behandling, og det som behandler årsagen til problemet.

Hos Anja, Mette og Andreas, som begge autoriserede fysioterapeuter, er der mulighed for at supplere fysioterapeutbehandlingen med akupunktur. Dette indenfor sygesikringen og med et nåletillæg.

bottom of page